Immunity to change

Immunity to change og forandringsimmunitet

Sindet har ligesom kroppen sit eget immunsystem. Vi kender dele af det som identitet, personlighed, vaner, værdier og selvforståelse. Uden ville vi have svært ved at fungere som sunde mennesker, så immunsystemet er uden tvivl en sand gave! Sindets immunsystem kan dog ind i mellem modarbejde sunde og ønskværdige inputs og forandringer. Når det sker taler vi om forandringsimmunitet.

Harward Universitets-professorerne Dr. Robert Kegan og Dr. Lisa Lahey har brugt de sidste 30 år på at udvikle og forske i en prisvindende coachingmetode baseret på deres opdagelse af en skjult dynamik kaldet Immunity to Change™.

Immunity to Change™ (ITC)-metoden, er designet til at hjælpe enkeltpersoner, teams og organisationer med at opnå forandringer ved at bringe denne interne ubevidste modstand mod forandring frem i lyset. ITC-metoden angiver med udgangspunktet i den konkrete forandringsimmunitet, eksperimenter, som vil påvirke bl.a. overbevisninger og værdier og derigennem muliggøre den ønskede adfærdsændring.

Den manglende gennemførelse af bevidst formulerede forandringsmål, skyldes ofte "successen" med at gennemføre ubevidste mål.

Immunity to Change™ tilbyder en særdeles effektiv model til at transformere vores liv og vores organisationer og kan anvendes til en lang række personlige og professionelle forandringsmål, som bl.a. evnen til:

• at tilpasse sig en ny rolle, privat som professionelt

• at skabe en sundere balance mellem arbejde og privatliv

• at give og modtage kritisk feedback

• at kommunikere modigt, åbent og ærligt

• at tilpasse sig forandringer i nærmiljøet, privat som professionelt

• at uddelegere og samarbejde

• udvikle sundere kost- og/eller motionsvaner.

Helt konkret består ITC-metoden af fire del-elementer:

  • Mål (bevidst formuleret mål)

  • Barrierer (hvad er det vi idag gør eller undlader at gøre mod målindfrielse)

  • Konkurrerende mål (identificerering af konkurrerende ubevidste mål)

  • Styrende overbevisninger (hvilke styrende overbevisninger modarbejder målindfrielse)

Gennem en coachende proces synliggør metoden hvordan vores individuelle overbevisninger kan skabe en naturlig, men magtfuld og ellers usynlig immunitet over for forandring. Ofte beskrives det bevidste og ubevidste måls modsætningsfulde forhold, som at prøve at køre med både speederen og bremsen trykket i bund på samme tid…! Tænk på alle de nytårsforsætter du nogensinde har hørt om og måske også dine egne og så ved du hvad vi taler om…

Ved at afsløre, hvordan vores forandringsimmunitet holder os tilbage, skabes en bevidsthed som gør det muligt at danne nye styrende overbevisninger, som sammen med adfærdseksperimenter muliggør en reel og succesfuld forandring.

Forrige
Forrige

Psykologisk tryghed

Næste
Næste

High performance teams